51 90 46 79

JGI Gymnastik Forårsopvisning
den 23. marts 2019

Lørdag kunne JGI Gymnastik endelig sige »vi er tilbage«. Her holdt foreningen nemlig sin første gymnastikopvisning i den nye store hal i Jyllinge, siden branden satte en stopper for al aktivitet i lille og store hal tilbage i 2014.

 Mere end 700 velforberedte gymnaster gav sig til det yderste for at give tilskuerne et indblik i, hvad der er opnået i løbet af sæsonen. Nogle af gymnaster var med for aller første gang og skulle vænne sig til at stå på »scenen« med lys, spot og projektører på mens andre gymnaster havde prøvet det utallige gange før.

 

Tilskuerpladserne var fyldt til bristepunktet under hele den seks timer lange opvisning, hvor der kunne opleves gymnastik på mange forskellige niveauer og i alle aldersgrupper fra to år og opefter. Flere af holdende havde i år et tema i opvisningen og tilskuerne kunne derfor blandt andet opleve Løvernes Konge og pyjamasser.

To store gæstehold var inviteret til opvisningen: DGI Master Rep. og DGI Junior Rep. Begge hold leverede flotte opvisninger og begge hold havde selvfølgelig Jyllinge gymnaster med på holdet, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

 Sædvanen tro blev der uddelt priser til diverse frivillige. Fx blev var der blomster til Flemming Gynther som kunne fejre sit 45. år som frivillig i JGI Gymnastik. Flemming Gynther modtog i øvrigt også sammen med Djoe Hansen "Gymnastikprisen" som tak for deres ekstraordinære indsats i redskabsudvalget.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Du kan læse mere om cookies her.
JGI | Jyllinge-Gundsømagle Idrætsforening, Planetvej 35, 4040 Jyllinge | Tlf.: 51 90 46 79 | e-mail: kontor@jgi.dk