Velkommen til JGI

Jyllinge Gundsømagle Idrætsforening
 

JUCE - Unicykling


Vi tilbyder ethjulet træning til alle aldre.
Ethjulet er en god træning til at styrker vores balancen og coremusklerne.
Udover at blive bedre til ethjulet, går vi meget op i at det skal være sjovt, og at vi få nogle gode oplevelser sammen.

Vil du høre mere om os, så kontakt os på formand@juce.dk


 
JUCE NYT:
Kom og oplev en weekend fyldt med spænding og unicykelmagi, når Jyllingehallen den 10.-12. marts inviterer til Danish Unicycle Convention (DUC).

Her vil du møde 125 unicyklister fra 7 lande på alle niveauer fra begyndere til verdensmestre.

Unicykelsporten er fyldt med mangfoldighed og fællesskab, hvor passionen for at dele ud af sin kunnen er i centrum.
 
Denne weekend fokuseres der på freestyle og flatland discipliner, som er kendt for spektakulære tricks på ethjulede cykler, og cyklister fra USA, Tyskland, Belgien, Schweiz og Sverige vil være at opleve.
 
August Agerskov og Maja Illum Andersen, begge verdensmestre i forskellige unicykeldiscipliner, er initiativtagere til dette internationale arrangement og er også medlemmer af Jyllinges egen unicykelklub, JUCE.


06-03-2023

 
JGI-JUCE er netop vendt hjem fra verdensmesterskaberne i unicykling som blev afholdt over 12 dage i Grenoble i Frankrig, med over 1400 deltagere fra 40 nationer. Efter to aflysninger pga Corona, var det nu 4 år siden vi havde været til VM, så alle var meget spændte og super motiverede.

Det var 12 dage med fantastiske oplevelser, både socialt, kulturelt og resultatmæssigt. Vi har en dejlig tradition for at bringe en masse metal hjem til Jyllinge, og i år var absolut ingen undtagelse. Listen af vundne JGI-JUCE medaljer er meget lang, så den må vi tage til JGIs pokalreception :-). Men vi kan her nævne to helt enestående præstationer:

Det danske unicykellandshold, Danish Freestyle Team, vandt guld i expert-kategorien i disciplinen Gruppefreestyle. Af de 16 cyklister som var på gulvet, træner intet mindre end 11 af dem i JGI-JUCE. Dette er vi i JGI-JUCE meget stolte af.

I de individuelle discipliner vandt August Agerskov guld i expert-kategorien både i disciplinerne Solofreestyle og X-style. Værd at bemærke er også at sølvmedaljen i solofreestyle også gik til JGI-JUCE, nemlig til Ryan Olfers

Har du eller dit barn lyst til at prøve kræfter med unicykling, så kom forbi Jyllinge Hallen fredage kl. 17.00, hvor vi kan tilbyde både lånecykler og kvalificeret hjælp. Alle vores trænere og hjælpetrænere er nyslåede verdensmestre og er vendt topmotiverede hjem, og klar til at hjælpe nye cyklister i gang. Det er super sjovt og rigtig god træning.

Håber at vi ses i Jyllinge Hallen
Mange hilsner
JGI-JUCE
Aug2022
Onlinetilmelding og betaling til JUCE -Unicykling

Holdtilmelding

Vejledning

Tryk på det valgte hold og vælg tilmeld
Du skal indtaste din e-mail eller mobil og din adgangskode
Herefter skal der foretages en dankortbetaling.

Har du glemt din kode kan du trykke på "glemt adgangskode" og du vil få en ny kode tilsendt på din e-mail eller mobil.

Husk at checke på din profil at vi har din rigtige e-mail.
Bliv medlem
Info tekst
Bliv medlem

Samarbejdspartnere


Jyllinge Hallerne 

https://jyllingehallerne.dk/
 
Caféen i Jyllinge-hallerne

Kontakt:
tlf. 28110323

 
Kalender
Besøg vores side
JGI Jyllinge Gundsømagle Idrætsforening | Planetvej 35 | 4040 Jyllinge | Tlf.: 51904679 | CVR-nr. 27462510