  |
| 03-08-2010 |
Svømmehallen i Jyllinge blev taget i brug i sommeren 1978 og har siden været et stort aktiv for omegnens befolkning, skolesvømningen og svømning i foreningsregi.
Svømmehallen har et 25 x 13 meter konkurrencebassin med 6 baner. Desuden er der en 1-meter og en 3-meter vippe. Den største bassindybde er 4,5 meter.
Endelig er der et lavt børnebassin på 8 x 11 meter. Vandet har en min. temperatur på 33 grader, som også gør det muligt at have babysvømning - en populær aktivitet i såvel foreningsregi som under offentlig åbning.
I svømmehallen er det på det seneste også blevet muligt at få andre oplevelser i form af billedkunst. Dels gennem indkøb foretaget af Jyllingehallen og dels gennem skiftende udstillinger af lokale kunstneres værker.
JGIs Svømmeafdeling har fast 20 ugentlige timer og JGIs Vægttræningsafdeling har 2 timer ugentlig i sæsonen.
Endelig har JGIs Gymnastikafdeling svømning en gang om ugen med et blandet gymnastik/motionshold.
Desuden vil der i løbet af sæsonen blive afholdt svømmestævner og mesterskaber, og også stævner og træningslejre, hvori svømmehallen også indgår som et væsentligt aktiv.
|
|
|
| JGI|Jyllinge-Gundsømagle Idrætsforening, Planetvej 35, 4040 Jyllinge|Tlf.: 46790912| e-mail: kontor.jgi@sport.dk |
|